Compuware opkøber XaTester og indgår partnerskab med Parasoft for at levere essentiel automatiseret unit testing til mainframe DevOps-teams

Topaz er yderligere etableret som den førende løsning til løbende forbedring af virksomhedssystemers hastighed, kvalitet og effektivitet


  • Store virksomheder skal i høj grad sikre kvaliteten af deres kritiske mainframe-systemer, da digitale krav gør det nødvendigt for dem at udvikle og implementere mainframe kode hurtigere og oftere.

  • Med opkøbet af XaTester, nye forbedringer og partnerskab med Parasoft, er Compuware Topaz for Total Test førende inden for automatiseret unit testing, hvilket er essentielt for Agile og DevOps på mainframes.

  • Med Topaz kan udviklere på alle kompetenceniveauer hurtigt og effektivt producere den bedste kodekvalitet for mainframes – og derigennem gøre det muligt for virksomheder at opnå den digitale agilitet, der er essentiel for at få succes på markeder i hastig udvikling.


DETROIT—18. juli 2018—Compuware offentliggjorde i dag et produktopkøb, forbedringer til Topaz for Total Test samt et partnerskab, som sammen dramatisk forbedrer virksomheders evne til at være Agile og understøtte DevOps på mainframes ved hjælp af udbredt brug af forenklet, automatiseret unit testing, som er essentiel for hurtig, sikker og effektiv udvikling og implementering af nye digitale produkter.

For at kunne levere på sin vision om Topaz for Total Test som de facto-standard til automatisering af mainframe-testing på tværs af alle større mainframe-miljøer og programmeringssprog har Compuware:

  • Opkøbt XaTester fra Xact Consulting A/S, som giver udviklere mulighed for hurtigt at lave unit tests til både batch- og CICS-baserede programmer skrevet i COBOL, PL/I og Assembler. CICS er især vigtig som den foretrukne transaktionsteknologi for mange af verdens største virksomheder - især pengeinstitutter og forsikringsselskaber - på grund af dens ekstremt høje integritet, ydeevne og skalerbarhed.
  • Forbedret Topaz for Total Test til at levere automatiseret unit testing af IMS-batch- og transaktionsapplikationer. Testing af IMS er særligt vigtig, da moderne udviklere ofte har begrænset eller ingen praktisk erfaring med IMS-koden. Disse forbedringer komplementerer Topaz for Total Tests nuværende support til batchprogrammer skrevet i COBOL, samt integration med førende tværgående platformbaserede DevOps-værktøjer såsom Jenkins, SonarSource SonarQube og Compuware ISPW.
  • Indgået partnerskab med Parasoft - en førende innovatør inden for end-to-end testautomatisering til softwareudvikling. Partnerskabets første produkt til levering er en integration mellem Parasoft SOAtest og Topaz for Total Test. Denne integration gør det muligt for udviklere, der arbejder med mainframe-applikationer, hurtigt og nemt at teste API-opkald mellem mainframe- og ikke-mainframe-systemer.

Topaz for Total Test ændrer fundamentalt udviklingen på mainframe ved at give udviklere de samme muligheder for unit testing på mainframe, som de er vant til, på andre platforme. Unit test er et fundamentalt krav til moderne softwareudvikling. Det giver udviklere mulighed for så tidligt som muligt, at finde potentielle problemer i koden, for hurtigere og oftere, at kunne levere ændringer, og for mere granulært at kunne dokumentere koden til gavn for andre udviklere.

Resultatet for store virksomheder er en samlet DevOps-værktøjskæde, som fremskynder udviklingen på tværs af alle platforme - herunder mainframes - så de kan konkurrere mere effektivt i et dynamisk marked.

”XaTester og Topaz for Total Test er to fantastiske og komplementerende produkter til automatisering af unit test på mainframe, hvilket er essentielt for DevOps” siger Steen Brahe, Senior Product Manager, Compuware (Tidligere fra Xact Consulting). ”Det samlede værktøj vil levere det bedste fra begge produkter og fundamentalt ændre hvordan kunder kan oprette, eksekvere og automatisere unit og integrations test af mainframe applikationer”

”XaTester har været en stor success for vores kunder og jeg er rigtig glad for, at Compuware har valgt at integrere XaTester med Topaz for Total Test, til fordel for alle mainframe kunder” fortæller Elvin Høyer, CEO hos Xact Consulting A/S.

”Den digitale økonomis nye regler lægger pres på vores kunder for at levere hurtigt med den bedste kvalitet”, siger Luke Tuddenham, vice president hos CPT, et globalt it-konsulentfirma med en betydelig testpraksis. ”Med dagens udmeldinger har Compuware igen demonstreret lederskab inden for innovative automatiserede test  teknologier til mainframes, som kan hjælpe os til at hjælpe vores kunder med at nå kritiske mål”.

Compuware Topaz, som er en omfattende suite af løsninger, giver DevOps professionelle på alle kompetenceniveauer et visuelt intuitivt miljø, hvor de effektivt kan forstå og arbejde på enhver mainframe-applikation uanset kompleksitet eller manglende dokumentation. Denne forenklede strømlinede tilgang er særligt vigtig efterhånden som ansvaret for applikationer, der kører på platform, skifter fra IT medarbejdere med årtiers mainframe erfaringer, til en ny generation af DevOps medarbejdere, der er mere bekendte med almindelige teknologier såsom Java og C++.

”REST og SOAP API’er udgør rygraden i nutidens forretningskritiske applikationer, især når disse tjenester bruges til at udnytte mainframens styrke”. siger Parasofts viceproduktdirektør Mark Lambert. ”Testautomatisering på API-niveau er essentielt for at levere høj kvalitet, og Parasoft SOAtest plugin til Topaz bringer API testautomatisering direkte til mainframe udviklerne, hvilket hjælper med at sikre levering af pålidelige, skalerbare og sikre services”.

Med dagens udmelding er det 15. kvartal i træk, hvor Compuware har leveret betydelige innovative løsninger, der hjælper store virksomheder med at integrere mainframes, så de bedre kan udnytte platformens uovertrufne ydeevne, skalerbarhed, pålidelighed, effektivitet og sikkerhed.                                                      

”Store virksomheder anerkender i stigende grad, at digital innovation i skyen skal være parret med digital innovation på mainframes” siger Chris O’Malley, CEO for Compuware. ”Compuwares passion og støtte til denne mainframe baserede digitale innovation er uovertruffen - som vi endnu en gang har demonstreret med denne seneste runde af tiltag, der muliggør ”best practices” for Agile og DevOps på platformen”.

 

Compuware Corporation

Compuware giver verdens største virksomheder mulighed for at udvikle sig inden for den digitale økonomi ved fuldt ud at udnytte deres mainframe investeringer. Vi gør dette ved at levere yderst innovative løsninger, der  gør det muligt for IT professionelle med almindelige kompetencer, at administrere mainframe applikationer, -data og -platforms operationer. Læs mere på compuware.com.

Følg os på:

###

 

Pressekontakt
Kristina LeBlanc, The Medialink Group, kristinawleblanc@gmail.com, (508) 930-5636
Mary McCarthy, PR-chef, Compuware, mary.mccarthy@compuware.com, (313) 227-7088

Salgs- og markedsføringsoplysninger
Compuware Corporation, One Campus Martius, Detroit MI 48226, 800-266-7892, www.compuware.com.

Copyright © 2018, Compuware Corporation. Alle rettigheder forbeholdes. Compuwares produkter og tjenester, der er anført i denne pressemeddelelse, er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Compuware Corporation.